Kan du selv huske hvem du så op til i stalden, da du var lille? Eller nærmere hvor intimideret du var af hende den seje i stalden!
Jeg husker tydeligt da jeg skiftede rideskole da jeg var omkring 10 år. Vupti op på den store rideskole, hvor alle de dygtige ryttere var. Jeg kom selv fra en lille rideskole, hvor der var 10 heste, og 8 elever, hvor vi hyggede os helt vildt, og alle var lige. Det var en fest hver evig eneste dag.
Det fællesskab jeg havde som barn på den hyggeligste rideskole. Det har jeg prøvet at skabe igen. Særligt med hende her. Aldrig har jeg mødt så uselviske mennesker før. Hun er fuld værd, og den glæde hun har sammen med hestene, og forhåbentlig også mig, er uundværlig.
Fællesskab for alle
Efter rykket op til den store rideskole var der et stort skel. Det var nærmest farligt at snakke med privatrytterne. Man var jo kun elevrytter! Vi blev set så hårdt ned på, og vi var jo nærmest fat svage at snakke til. Den følelse som det gav var ikke fedt, og man følte sig hurtigt undermineret af de andre.
Det gode forbillede
Den seneste tid har det virkelig fyldt meget for mig at være ydmyg, og ikke mindst at være det gode forbillede, og få skabt god energi rundt om mig selv. Det hele starter ved den gode træner. Hvem har ikke mødt en karlsmart, hvor træneren selv føler de ejer hele verden. De er jo nærmest højt hævet over sine elever! Den træner har vi vidst alle sammen mødt en gang eller to i vores liv.
Ham her har jeg stor respekt for
For et lille års tid siden skiftede jeg træner efter jeg var flyttet til Århus for at studere. Jeg var blæst bagover efter første ride time. Egentlig ikke fordi undervisningen var så meget anderledes end fra mine tidligere yderst dygtige trænerer. Men den måde jeg blev mødt på var for vild.
Selvom min træner er på landsholdet, og har redet alle de store stævner, så spurgte han dybt interesseret ind til lille mig. Min træner ønskede rent faktisk at få viden ud af mig. Han spørger mig til råds, og tager fat i mine kompetencer. Han er så ydmyg at man får endnu mere respekt for ham. Han er hverken dømmende eller bedrevidende, aldrig nogensinde. Så man får altid en følelse af at man er top sej. Han har lige selv været et smut i udlandet og arbejde ved en af verdens bedste ryttere. Det første han gjorde da han mødte mig, selvom han stadig var i gang med en lektion med den tidligere rytter. Det var at spørge mig hvordan det gik med Lansing. Jeg kunne næsten ikke få lov til at høre om hans læringsrige tur til udlandet. Fordi han skulle have en masse viden ud af mig og mit nørderi.
Hvad er den gode underviser?
Jeg underviser selv en del, og ser også rigtig mange undervise. Prøv og læg mærke til næste gang du ser en få undervisning. Hvilken følelse ligner det rytteren sidder med, bliver hun glad, sur, frustreret, skuffet eller noget helt andet?
Ens undervisers job er udelukkende at øge rytterens selvtillid, og øge deres viden. Som underviser skal man give rytteren overskud så de kan løse problematikkerne i ridning uden at være i konflikt med hestene, men nærmere en dialog.
Jeg bliver så ked af at kigge på den ene underviser efter den anden, der skaber en frustreret rytter, der har en negativ indvirkning og en konflikt med hesten. Man burde virkelig nørde indlæring og hvilke pædagogiske talemåder der har den bedste indvirkning på læring i et stressfrit miljø.
Men man skal ej glemme hvor komplekst det er at stå og undervise, og finde de små løsninger som hjælper rytteren på vej. Det er et kæmpe detektiv arbejde, men det kan vi komme ind på en anden dag.
Det gode forbillede
Jeg husker tydeligt følelsen af frygt fra da jeg var lille, og de følelser går rigtig mange unge rundt med den dag i dag. Særligt da jeg underviste på en rideskole, kunne jeg virkelig se skellet. Det sekund pigerne gik fra at være elevryttere til Part eller privat rytter, så fik de dælme selvtillid, og alle andre der ikke var på deres “niveau” skulle bare vide hvor skabet stod. Den holdning og tendens har jeg virkelig slået ned på. Vi skal alle være her, og vi er alle sammen lige gode. Den gang jeg selv fik part på en privathest endda, gik jeg meget op i at alle var lige, og jeg i hvert fald ikke skulle få dem til at være bange for mig.
Derfor bestræber jeg mig selv på at være så åben og modtagelig som overhovedet muligt, samt jeg er dybt fascineret af den her ydmyghed flere i ridesporten har. Hellere spørger ind til andre, også må de spørge til en. Hvis det er det som har interesse.
Se efter de gode forbilleder i hverdagen
Næste gang du suser rundt i stalden, eller der er en som får undervisning i ridehallen. Så prøv at lægge mærke til, hvordan dialogen er, hvilken stemning giver underviseren eleven. Frem for at se på hvilket niveau de er på. Så kig på mindsettet, og se hvilken energi det giver. For vi er alle sammen så forskellige steder i vores ridekarriere, og ikke mindst hestene er på så forskellige niveauer.
Så når jeg suser rundt på de helt unge heste, med lange tøjler og med et styrtøj der næsten er pålideligt. Så ligner vi da ikke et særlig kønt par, og man tænker da næppe det er en dygtig rytter der sidder på. Hvor mod når man rider de mere rutinerede så ser det da ganske stabilt ud.
Sommersumarum. Se og mærk efter hvilken energi personerne omkring dig giver, og vær sammen med dem der giver dig en god energi. Samt hver selv med til at skabe den gode energi, og ikke kig så meget på hvilket niveau man rider på. Man får et meget federe sammenhold når man ikke måler sig på niveau, men måler sig på fællesskabet og hyggen, så kan man meget mere sammen.
🩷